Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Projekter for børn og unge - Fra konflikt til fællesskab

Gode debatter og besvarelse af svære spørgsmål, som børn kan gå og tumle med - vist i små videoer fra Danmarks Kirkelige Mediecenter

.

Respekt og fællesskab er udgangspunktet, når to unge går på opdagelse i deres egen og hinandens tro i anledning af 500-året for reformationen

Nanna og Francesco er begge kristne. Men for 500 år siden blev deres kirker skilt. Nanna er nemlig protestant og medlem af folkekirken, og Francesco er katolik. Ingen af dem ved, hvad der egentlig skete dengang med reformationen, da deres kirker blev skilt. Eller for den sags skyld, hvad forskellene og lighederne imellem deres kirker er i dag. Så det sætter de sig for at undersøge.

Det bliver til en rejse igennem kristendommens historie i Europa, men også en rejse, der gør dem klogere på både hinandens og deres egen kirke. Undervejs møder de den katolske præst Kasper, der tager dem med igennem katolikkers og protestanters fælles historie, og de møder Finn, der gør dem klogere på, hvad der egentlig skete, da Martin Luther slog 95 teser op på en kirkedør i Wittenberg og startede reformationen.

Rejsen sætter også gang i en masse tanker om, hvordan det egentlig er at være henholdsvis ung katolik og folkekirkekristen i dag, og hvilken rolle religion spiller i dagens samfund. Og så får du svar på spørgsmål som hvorfor romerne troede, at de første kristne var kannibaler, og hvilke spørgsmål Francesco som katolik oftest får fra ikke-katolikker.