Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Projekter for børn og unge - Reformation i børnehøjde

Gode debatter og besvarelse af svære spørgsmål, som børn kan gå og tumle med - vist i små videoer fra Danmarks Kirkelige Mediecenter

.

Hvorfor er reformationen relevant for børn i dag? Det giver 6 nye film et bud på.

I filmene er den danske reformator Hans Tausen (Sigurd Barrett) i anledning af 500-året for reformationen taget tilbage for at se, hvordan det egentlig er gået siden. Men det kan være lidt svært at finde hoved og hale i nutiden, når man er 500 år gammel.

Heldigvis møder han pigen Alvilda, der kan hjælpe ham. Sammen går de på jagt efter spor fra reformationen, selv om Alvilda er lidt skeptisk. For kan Luther nu også tage æren for, at hun tør sige sine forældre imod? Hvad har han at gøre med, at vi taler dansk i dag? Og kan man overhovedet finde spor efter noget, der skete for så længe siden?